Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Thisted Fårtoftvej

6/37

Fårtoftvej

Datering: 1960

Fårtoftvej nr. 37 (Stenbarakken), 1960.

 

16-11-2008 Ulla Nyby, Holstebro:
I disse huse her på Fårtoftvej boede der soldater, da vi flyttede ind i nr. 48 i sommeren 1945, senere blev de lejet ud til familier med børn. I det første hus boede i den ene ende en famlie Andersen, de havde 2 piger, så boede Martha Hald med sine børn, næst efter en familie Vinding med 2 sønner, der hed Preben og Finn, og i den anden ende af det første hus boede Anna og Jens Kristoffersen deres børn er Lillian, Tove,Inga,Frede og Willy, de byttede lejlighed med Thyra og Carl Kristensen, og kom over at bo i nr.56, de flyttede senere til København. Thyra og Carl Kristensen havde en søn der hed Ingolf og en der hed Christian, der var også nogle døtre.
I det næste hus, boede i den ene ende et ældre ægtepar der hed Vangsgaard, der efter boede en familie Filtenborg, de flyttede og efter dem boede Gotfred Madsen, de havde en søn der hed Arne, en der hed Bent og en datter der hedder Sonja, hun bor nu i Søndbjerg, i den næste lejlighed boede Ruth og Christian Vestergård, deres børn er, Annie, Gurli, Lis og Hans,de tre af dem bor stadig i Thisted. I enden af det sidste hus boede en familie Auby, han var musiker, de havde flere døtre, der var en der hed Lis og en der hed Pia. Det er lidt sjovt at se de gamle billeder, disse huse er nu revet ned og erstattet af mere tidssvarende boliger.
Ulla Nyby, Holstebro

15-01-2013 Niels Erik Aaes:
Jeg (vi) boede også på Faartoftvej i nr 52, lige overfor Thyra og Karl Christensen og Vangsgaards. I 1945-46 hvor der boede tyske soldater i boligerne sad der en dag en soldat og pudsede eller legede med sit gevær. Min søster sad oppe på min fars tegnestue på 1. sal og pludselig røg der et projektil gennem vin-
duet hvor min søster lige havde siddet. Hvis ikke projektilet senere er fjernet, vil jeg tro at det endnu sidder i bagvæggen.
En anden episode jeg husker ganske klart er, at et år til min fødselsdag først i marts hvor jeg havde en del skolekammerater på besøg, lå der så meget sne, at vi fik lov til at køre fra Vangsgaards tag og direkte ud på den store snedrive der havde lagt sig foran huset ud mod Faartoftvej.

Venlig hilsen Niles Erik Aaes, Silkeborg


21-10-2014 Sonja Madsen:
Jeg er barnebarn af Thyra og Carl Christensen.
Der var 6 levende børn, den ældste Poul forsvandt under anden verdenskrig højst sandsynlig ved østfronten, bedstemor troede indtil sin død, at han levede.
Så kom Carlo, min mor Elisabeth, Tove, Christian og Ingolf.
Jeg husker tydeligt de gamle barakker, der var ikke megen plads, men der var alligevel altid plads til mange mennesker.

 

09-02-2020  Sonja Brogaard:
Gotfred og Helga Madsen boede i nr. 45 med 5 børn : Arne, Bent, Sonja  Lone og Jytte



 

 

Billednr: 9631