Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Kallerup - Hornstrupvej

58/67

Gl. Hornstrup 1894

Kallerup 1894. Gl. Hornstrup med beboere. Gården blev udstykket i 1923. Tilhører i dag Tage Pedersen. På billede fra venstre: Mariane Hornstrup, Marie Hornstrup, Maren Hornstrup, Katrine Horstrup, Dorthea Hornstrup(Anders Nielsen Hornstrups hustru), Anders Nielsen Hornstrup, Poul Hornstrup(senere Fuglhøjgård i Hørdum), Kristian Hornstrup.

Billede modtaget af Johannes Hornstrup, Grandalsvej, Thisted. reg. 1.7.2003 på Thisted Arkiv.

 

Gl. Hornstrup 1894. Fra v.: Mariane Hornstrup, Marie H., Maren H., Kathrine og Anders Hornstrup, Anders Nielsen H., Poul H. (senere Fuglhøjgaard i Hørdum) Kristian H. 

 

Mariane Hornstrup, Marie Hornstrup, Maren Hornstrup, Katrine Hornstrup, Dorthea Hornstrup (Anders Nielsen Hornstrups hustru), Anders Nielsen Hornstrup, Poul Hornstrup (senere Fuglhøjgård i Hørdum), Kristian Hornstrup

Mariane Andersen Hornstrup (1873-) er født i Kallerup og er datter af gårdmand, Anders Nielsen Hornstrup og Karen Marie Poulsen. Hun blev gift i 1906 i Kallerup med enkemand og gårdmand, Niels Kristian Kristensen Rokkjær (1861-) der er født i Boddum og er søn af gårdmand, Kristen Nielsen Rokkjær og Dorthe Kirstine Pedersen, han var enkemand efter Mariane Svendsen (-1901).

Marie Andersen Hornstrup (1872-) er født i Kallerup og er datter af gårdejer, Anders Nielsen Hornstrup og Karen Marie Poulsen. Hun blev gift i 1901 i Kallerup med lærer, Anders Kristian Salmonsen (1876-) der er født i Hundborg og er søn af forpagter, Salmon Pedersen og Mariane Kristensdatter.

Plejerske, Maren Andersen Hornstrup (1871-1935) er født i Kallerup og er datter af gårdejer, Anders Nielsen Hornstrup og Karen Marie Poulsen. Hun var ugift og er begravet på Kallerup kirkegård.

Katrine Andersen Hornstrup (1876-) er født i Kallerup og er datter af gårdejer, Anders Nielsen Hornstrup og Karen Marie Poulsen.

Anders Nielsen Hornstrup (1833-1908) er født i Kallerup og er søn af Niels Kristian Andersen Hornstrup og Dorthe Jespersdatter. Han blev gift med Karen Marie Poulsen (Hove) (1834-1911) der er født i Hørdum og er datter af gårdmand, Poul Pedersen Hove og Kirstine Kristensdatter. De er begravet på Kallerup kirkegård.

Poul Hove Andersen Hornstrup (1869-) født i Kallerup og er søn af gårdejer, Anders Nielsen Hornstrup og Karen Marie Poulsen. Han blev gift i Nørhå i 1903 med Kirstine Marie Kjærgaard (1872-) der er født i Nørhå og er datter af gårdejer, Lars Mathias Andersen Kjærgaard og Else Katrine Madsen Foget.

Gårdejer og amtsrådsmedlem, Niels Kristian Andersen Hornstrup (1866-1922) er født i Kallerup og er søn af gårdmand, Anders Nielsen Hornstrup og Karen Marie Poulsen. Han blev gift med Dorthea Marie Frøkjær Andersen (1870-1927) der er født i Nors og er datter af gårdejer, Anders Jensen Frøkjær og Kirsten Andersen. De er begravet på Kallerup kirkegård.

 

Billednr: 18267