Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Thisted Vestergade

440/446

Vestergade

Datering: ca 1960 - 65

Vestergade, den øverste del. Til venstre hjørneejendommen med "Eva kiosken", dernæst "Frandsens ejendom", så kommer Grosser Carl E. Møllers ejendom, Vestergade nr. 60, firmaet hed Nicolaj Møller & Søn. Til højre ses Køcks lædervarer, ud over butikken var der et læderreparationsværksted m.m. Ejendommen derefter, hjørnet var købmand N.P.Nielsen, Ellen, Dagny og Ejvind. Ejvind kørte rundt i en lastbil og solgte frugt, han havde lejet en garage i Møllers ejendom. Dagny passede forretningen, Ellen holdt forretningen og privaten ren, af og til hjalp hun til med at ekspedere. Foto og oplysninger fra Leif Møller, søn fra Vestergade nr. 60.
 
15-05-2012 Else Agdrup Thiessen Rugtoften 5 6400 Sønderborg:
Min broder stod i lære, hos N.P. Nielsen omkring 1955-1959. Min broder er Jørn Agdrup, idag Sønderborg. Da lærertiden var slut,  var det en tur til kongens klæder, derefter Sønderborg.

08-02-2013 Conni M. Oddershede Kanalvej 25 Jannerup:
Eva Kiosken var min første arbejdsplads i 1962. Jeg hentede aviser på Thisted Amts Tidende hver eftermiddag og i løbet af ugen hentede jeg bundter af ugeblade på posthuset. Om sommeren var det på sæbekassebil og om vinteren var det på slæde. Ugeblade er tunge når man kun er 8 år. Lønnen var 2 kr. om dagen. Tænk at tjene sine egne penge til sparebøssen. Hilsen Conni -datter af symaskine manden Rich. Oddershede Vestergade 56

30-01-2016 Vera Rasmussen:
I ejendommen Vestergade 60 havde min far Henning Bloch Petersen frisørsalonen "Vi-Ka" fra 1947-1973. I forbindelse med forretningen havde vi en lejlighed, hvor min bror Kurt Bloch Petersen og jeg, Vera Bloch Petersen havde vores barndom.

 

Billednr: 26329