Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Sjørring - Personer

32/251

Thomas Fink Larsen

Datering: 1881

Sjørring 1881. Thomas Fink Larsen og sit ældste barnebarn Thomas.
Bag på billedet er denne tekst: Bedstefar og morbroder Peder kunne synge, men mor ikke. Bedstefar, der var en meget flittig kirkegænger, havde sin fasteplads lige bag degnen og havde det i mange år sådan, at når degnender ikke var særlig god til at synge, lige havde begyndt, så nikkede han til bedstefar, der så overtog ledelsen, noget han sikkert havde megen glæde af.
Så præcis var bedstefar, at når folk, der boede nær kirkevejen, en enkelt gang ville til kirken, så regnede de  mere med om Thomas Fink, som han blev kaldt, var at se på vejen end med klokken, den kunne jo fejle, det gjorde han ikke. Mens bedstefar var i kirke, holdt bedstemor gudstjeneste derhjemme, og de har sikkert haft det godt med hinanden, hun havde det lyse og milde sind og en urokkelig tro på at være under Guds varetægt, noget der i fuldt mål gik i arv til mor.
Drengene kom jo ud at tjene før konfirmationen, mor blev hjemme.
reg. 10.11.2004 på Thisted Arkiv. Scannet af Vangsaa Arkiv 26.5.2008

Billednr: 6071