Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vangsaa - Begivenheder

27/38

Strandauktion 2008

Vangsaa 20.6.2008. Artikel af Anders Tilsted, bragt i Thisted Dagblad 21.6.2008. Forstrandsauktion: Ægteparret og strandfogederne Jette og Ole Andersen fra Vangså, var et af tre steder, hvor der var auktion over strandingsgods Omkring 50 mennesker var fredag samlet i Vangså for at byde på det gods, strandfogederne Jette og Ole Andersen har samlet sammen igennem de sidste seks år. Som efternavnet antyder er de gift, og så vidt vides det eneste strandfogedpar i Danmark. Jette Andersen har opsyn med den ene del af stranden ved Vangså, og manden Ole tager den anden del. Når der er gods nok samlet sammen, skal der holdes auktion. Det er seks år siden, der sidst blev holdt auktion i Vangså. På auktionen blev der ivrigt budt på træplanker, kasser, bøjer og redningskranse. Og det er absolut ikke kasser med guld, der kommer op på stranden i Vangså. Der blev solgt strandgods for 5800 kroner og dermed knap 100 kroner per ting. Pengene fra auktionen går til de omkostninger, der er forbundet med bjærgningen af godset. Vi er godt tilfreds, og det er jo først og fremmest en rigtig hyggelig dag. Der er i hvert fald ikke de store indtægter ved at være strandfoged, smilede Ole Andersen. Ole og Jette får hver den nette sum af 8000 kroner om året for at passe stranden. Strandauktioner tre steder.Verner Andersen, der er i familie med strandfogedparret var også mødt op til den traditionsrige dag. Denne gang ville han dog ikke byde. For seks år siden købte jeg en bunke træ. Men jeg har ikke kunnet bruge det hele, så resten ligger lige derovre, og er på auktionen igen, sagde han. Den bunke træ gik for øvrigt til den nette sum af 40 kroner.Der var også forstrandsauktioner i Vorupør og Stenbjerg. Det dyreste var nogle planker i Stenbjerg, som blev solgt for 600 kroner, siger auktionsleder Ole Møller Knudsen, der første gang stod i spidsen for en forstrandsaktion. Han vurderer, at der i alt blev solgt strandingsgods for 15-20.000 kroner.

Fotograf. Brian Greibe, København for Vangsaa Arkiv.

Foto: Brian Greibe, København

Billednr: 10223