Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vang - Tvorup - Kirke

20/96

Vang kirke 1985

Vang 1985. Postkort. Vang kirke.
Billede modtaget af Knud & Ingeborg Kristensen, Mellemvej 11, Vang. reg. 19.2.2009 på Vangsaa Arkiv.
 
Danmarks Kirker - 1734
Vang Kirke i Thisted provsti består af et romansk skib, kor og apsis samt et våbenhus fra 1794, der er opført af granitkvadre fra den nedbrudte Tvorup Kirke. Over apsis' østvindue ses billedekvader, der måske forstiller Kristus med glorie. 16. juli 1698 blev kirketienden ved kongelig resolution "forundt" sognepræsten Jens Godsen på livstid, mod at han skulle vedligeholde kirken. Januar året efter bad han sig imidlertid fritaget på grund af kirkens brøstfældighed. 1721 afhændedes kirketienden til sognepræst Hans Bang. Kirkeklokken er nu ophængt i klokkestabel, der er bygget op af vestgavlen. Tidligere hang den i en klokkestabel, der var muret op af apsis og bar årstallet 1868. Klokken omstøbtes i 1919. På den gamle klokke stod der - oversat fra latin: "Giv fred, Herre, i vore dage. I Kristi år 1597". 1924 fandtes spor af kalkmalerier, men desværre så ødelagte af fugt, at det ikke var muligt at bestemme hverken motiv eller alder. Alterbordet er af træ fra omkring 1600. Og fra samme år findes et sæt alterstager. Alterbillede, Kristus på korset, er udført i 1920 af A. Chr. Andersen. Kirkeskibet er den tremastede fuldrigger "Alperosen", ophængt i 1935, bygget af Peder Frost Pedersen og skænket af matros, senere strandfoged, Arne Nystrup Hansen(som var født i Vangsaa)
Denne artikel er fundet i Familie Jourunal 2011.
 
 
 

Billednr: 20702