Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vesløs - Kirke

19/60

Vesløs kirke. Alter & Kor

Datering: 2019

Vesløs 2019. Vesløs kirke. Alterbordet er opført af granitkvadre med en monolit som bordplade. Midt i bordpladen findes en helgengrav. Se også alterbordet i Øsløs.Der findes en alterkalk, der er skænket til kirken i 1668 af Maren Nielsdatter. Den bærer hendes og hendes afdøde mands initialer.Alterstagerne er skænket af Niels Krabbe, Vesløsgaard, i 1588 i forbindelse med hans første hustru Ingeborg Juels død. De bærer begge en indskrift: »Thise tho Liuse Stager hafver Kiercken oc Niels Krabbe til Vesløsgard oc Sognemend her til Vesløs betal oc gifvit til Kiercken.« Dertil kommer årstallet 1588 samt en række våbenskjold. Se også alterstagerne i Tømmerby kirke.I koret står også en degnestol i enkel udførelse. I 1701 skænkede Vesløsgaards ejer, Erich Zacharias Von Kahlen den nuværende altertavle. Se teksten på gesimsfrisen. Han skænkede også et skolehus til sognet. Von Kahlen ligger begravet i Skjoldborg kirke. --På fodfrisen står der: »1843 repareret af Hr. Propriotair Peder Lasson Kierulf til Weslesgaard«Figurerne minder så meget om apostlene på prædikestolen i Hvorup kirke, der er skåret af Zebalt Bielefelt, at det må antages, at den også er udført af ham. Samme billedskærer har endvidere lavet en altertavle i Hillerslev kirke. Begge altertavler er udført som efterligninger af altertavlen i Budolfi kirke.

Foto: Vangsaa Arkiv

Billednr: 100461