Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Klitmøller - Ejendomme

256/265

Bavnbak 42

Datering: 1982

Klitmøller 1982. Matr. nr. 16. Bavnbak 42. SKØDE. Underskrevne Husejer og Fisker Chr. Pedersen Bak af Klitmøller tilstaar og erklærer herved, at jeg til min Søn Peder Pedersen Bak af Klitmøller har solgt og afhændet den mig tilhørende Ejendom efter Skøde, tinglæst 18. Juli 1871, hvilken Ejendom er skyldsat under Matr. No. 16a af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, af Hartkorn 3 Fdk. 1/4 Alb. med Andel i Matr. No. 76, og med paastaaende Bygninger, Besætning og Inventarium, samt Bygningernes mur og sømfaste Tilbehør, paa følgende Betingelser og Vilkaar. Køberen overtager og forrenter den fra 11. Decbr. Termin 1909, altsaa første Gang 11. Juni Termin 1910, den i jendommen indestaaende Restkapital til Husmandskreditforeningen i Aalborg, stor 500 Kr. Envidere forpligter Køberen sig og efterfølgende Ejere af den herved solgte Ejendom til, saalænge jeg Chr. Pedersen Bak af Klitmøller og Hustru Birgitte Kirstine Dragsbæk leve, at yde os fuldstændig Underholdning med fuld Kost, Bolig, Lys, Varme, Pleje, Klæder, Læge og Medicin, alt som vor tiltagende Alder og Svagelighed maatte gøre fornødent og sammen med Ejeren og hans Husstand, saaledes som vi ere vante. Denne Aftægt skal sikres ved 2. Prioritets Panteret i den solgte Ejendom, efter saa stort et nyt Laan, der kan optages i Kreditforeningen i Aalborg.--Da nu Køberen Peder Pedersen Bak ved sin Underskrift herunder har forpligtet sig til at indrømme den ovenfor betingede Panteret og til at overtage Kreditforeningsgælden, saa skøder og endelig overdrager jeg ham herved den ovenfor afhændede Ejendom Matr. No. 16a af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, og skal denne, der er skyldsat til Hartkorn 3 Fdk. 1/4 Alb., herefter tilhøre ham med alle de samme Herligheder og Rettigheder, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel, idet bemærkes, at----der under 18. Juli 1871 er tinglæst Lejekontrakt til Kristen Knudsen Kroghs Enke Johanne Andersdatter paa et Jordstykke 160 kv. Alen af Matr. No. 16, hvoraf Matr. No. 16a er en Parcel, paa 49 Aar. at der ved Deklaration, tinglæst 15. Juni 1909 er givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 6 Alen bred Vej over Matr. No. 16a.--Underskrevne Peder Pedersen Bak af Klitmøller forpligter mig herved til at overtage og forrente den i ovenstaaende Ejendom indestaaende Pantegæld til Husmandskreditforeningen i Aalborg, stor til Rest 500 Kr., samt herved oprykkende 2. Prioritets Panteret for ovennævnte Aftægt og Underholdning til Sælgeren og Hustru næstefter saa stort et nyt Laan, der kan optages i Kreditforeningen i Aalborg, i den mig ved dette Skøde købte Ejendom Matr. No. 16a af Klitmøller By med Andel i Matr. No. 76 ibdm., paastaaende Bygninger, Besætning og Inventarium.--Købesummens Størrelse er:--a. Den overtagne Kreditforeningsgæld 500 Kr.--b. Aftægten af aarlig Værdi 300 Kr.,--hvilket taget 5 Gange udgør 1500 Kr.--2000 Kr. men da den faste Ejendom har en Værdi af 1900 Kr. og det i Handelen medfulgte Løsøre en Værdi af 500 Kr. er det stemplede Papir beregnet herefter.--Til Bekræftelse underskriver vi med vore Navne vidnefast.--p.t. Thisted, den 2. Juni 1910.--Christian Pedersen Bak Peder Pedersen Bak.--Til vitterlighed: Johs. Brock V. Givskov 

Billednr: 109004