Jens & Julius Poulsen
Datering: 1932
Vorupør 1932. Julius Poulsensvej 1. Fra venstre: Jens Poulsen, Julius Poulsen. Den store slibesten i forgrunden blev brugt til at slibe leen på.
Billede og oplysninger fra Theodor Jensen, Julius Poulsensvej 1, Vorupør.
Billede er på Thisted Arkiv, scannet af Vangsaa Arkiv marts 2008
Strandfoged, Jens Poulsen Munch (1849-1934) er født i Nørre Vorupør og er søn af strandfoged, Poul Jensen Munch og Ane Kristine Jensdatter. Han blev gift med Mariane Jensen (1863-1943) der er født i Sønder Vorupør og er datter af husmand og fisker, Knud Jensen og Ane Kirstine Jørgensen. De er begravet på Vorupør vestre kirkegård.
Telefoncentralbestyrer og strandfoged, Julius Poulsen (1897-1962) er født i Nørre Vorupør og er søn af strandfoged, Jens Poulsen og Mariane Jensen. Han var ugift og er begravet på Vorupør vestre kirkegård.
Billednr: 3158
Skriv en kommentar til billedet