Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vorupør - Personer

165/372

Jens Munk Poulsen med familien

Datering: 1900

Vorupør 1900. Jens Munk Poulsen lærer i Sdr. Vorupør. Folketingsmand 1913-20.

Fra venstre: Hustru Maren f. Munk i Stenbjerg, drengen Poul-senere skoledirektør og borgmester i Herning, pigen Maren-senere fru lærer Ishøy, Vorupør, drengen Peter- død som ung i New York, og pigen Inger - senere fru Johs. Munk Madsen, Esbjerg.

Foran pigen Ida- senere fru uddeler Eriksen, Nors og pigen Tine- senere jordemoder i Aalborg og København.

Billede er på Thisted Arkiv. Scannet af Vangsaa Arkiv april 2008.

 

Lærer og folketingsmand, Jens Munk Poulsen (1860-1921) er født i Sønder Vorupør og er søn af fisker, Poul Jensen Munk og Maren Christensdatter (Kragh). Han blev gift med Maren Pedersen (1855-1935) der er født i Hvidbjerg vesten Aa og er datter af husmand, Peder Pedersen og Inger Kirstine Larsdatter. De er begravet på Vorupør østre kirkegård.

Maren Munk Poulsen (1887-1949) er født i Nørager og er datter af lærer, Jens Munk Poulsen og Maren Pedersen. Hun blev gift med førstelærer og kirkesanger, Carl Kaas Ishøy (1882-1968) der er født i Furreby og er søn af lærer, Harald Gustav Valdemar Ishøy og Helene Rasmine Kaas. De er begravet på Vorupør vestre kirkegård.

Peter Munk Poulsen (1888-) er født i Vorupør og er søn af lærer, Jens Munk Poulsen og Maren Pedersen. Han rejste i 1909 til New York.

Sygeplejerske, Inger Munk Poulsen (1890-) er født i Sønder Vorupør og er datter af folketingsmand, Jens Munk Poulsen og Maren Pedersen. Hun blev gift 1. gang i 1916 med lærer, Jens Eriksen (1889-1919) der er født i Sønder Vorupør og er søn af brugsforeningsuddeler, Kristen Eriksen og Petrine Jensen. Hun blev gift 2. gang i 1920 med fiskeeksportør, Johannes Munk Madsen (1891-) der er født i Vorupør og er søn af fiskeeksportør, Jens Munk Madsen og Kristine Jensen.

Thine Munk Poulsen (1891-) er født i Sønder Vorupør og er datter af lærer, Jens Munk Poulsen og Maren Pedersen. Hun blev gift i 1913 med kellner, Johannes Marius Jensen (1887-) der er født i København og er søn af restauratør, Karl Peter Jensen og Adolfine Frederikka Iversen.

Ida Munk Poulsen (1894-) er født i Sønder Vorupør og er datter af lærer, Jens Munk Poulsen og Maren Pedersen. Hun blev gift i 1920 med uddeler, Erik Kristian Eriksen (1894-) der er født i Sønder Vorupør og er søn af uddeler, Kristen Eriksen og Petrine Jensen.

Poul Munk Poulsen (1896-1978) er født i Vorupør og er søn af lærer og folketingsmand, Jens Munk Poulsen og Maren Pedersen. Han blev gift i 1919 i Vorupør med lærerinde, Olga Johanne Berg Fjeldsø (1896-1976) der er født i Tårbæk og er datter af politibetjent, Hans Christian Fjeldsø og Christine Marie Berg. De er begravet på Herning vestre kirkegård.

 

Billednr: 3358