Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Ejendomme

54/241

Todbølvej 3. 1923

Snedsted 1923. Todbølvej 3. Roehakning. Fra venstre: Inger Kjeldsen, Anna Bathum, Ejner Christensen, Søren Bathum, Johannes Kjeldsen. I baggrunden ses Todbølvej 5 og 7.

Billede modtaget af Ejner Christensen, Hovedgaden 52, Snedsted. reg. 26.2.2001 på Thisted Arkiv. Scannet 6.5.2009 på Vangsaa Arkiv.

 

Fra venstre:

Inger Marie Mikkelsen (1905-1940) - Anna Jensine Bathum (1921-) - Ejner Christensen - Søren Kristian Bathum (1919-) - Johannes Kjeldsen (1902-1985)

Johannes Kjeldsen (1902-1985) er født i Sundby, Stagstrup og er søn af gårdejer, Kristian Kjeldsen og Inger Marie Madsen. Han blev gift i 1928 i Snedsted med Inger Marie Mikkelsen (1905-1940) der er født i Vang og datter af tømrer, Thomas Christian Pedersen og Johanne Petrine Christensen. De er begravet på Snedsted kirkegård.

Anna Jensine Bathum (1921-) er født i Snedsted og er datter af gårdejer, Johannes Sørensen Bathum og Marie Hansen. Hun blev gift i Snedsted i 1949 med elektriker, Knud Mygind Madsen (1924-) der er født i Hasle og er søn af købmand, Mads Christian Madsen og Mathea Kirstine Johannesen.

Søren Kristian Bathum (1919-) er født i Snedsted og er søn af gårdejer, Johannes Sørensen Bathum og Marie Hansen.

måske...

Ejner Kristian Kristensen (1912-1987) er født i Hundborg og er søn af husmand, Kristian Marinus Kristensen og Berta Kathrine Nielsen. Han blev gift i Snedsted i 1932 med ”Stinne” Kirstine Laurine Andersen Fink (1912-1984) der er født i Hundborg og er datter af husmand og fisker, Anders Kristian Andersen og Johanne Andersen. De er begravet på Snedsted kirkegård.

 

Billednr: 23855