Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Personer

1/250

Helga Jensen & Dagmar

Datering: 1969

Snedsted 1969. Helga Jensen hjemme på besøg fra Montana i 1969. Helga og Jens Jensen og børnene Margit og Anders udvandrede i 1949 til Montana. På billedet sidder hun sammen med sin svigerinde Dagmar Andersen, Ålborg. 

Jens Andreas Jensen (1902-) er født i Vang og er søn af landpost, Jens Jensen og Anne Christine Poulsen. Han blev gift i Hundborg i 1932 med Helga Alfrida Poulsen Vang (1903-) der er født i Klitmøller, Vester Vandet og er datter af avlsbruger, Anders Poulsen og Nielsine Christine Knudsen Krog.

Anders Vang Jensen (1933-) er født i Bersted, Snedsted og er søn af husmand, Jens Andreas Jensen og Helga Alfrida Vang.

Margit Vang Jensen (1937-) er født i Bersted, Snedsted og er datter af husmand, Jens Andreas Jensen og Helga Alfrida Vang.

Fotograf Tage Jensen

Billede modtaget af Emma Pedersen, Nors. scannet/reg. 4.4.2024 på Vangsaa Arkiv. 

Foto: Tage Jensen

Billednr: 121609