Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Personer

169/250

Hovedgaden 84

Datering: 1925

Snedsted 1925. Hovedgaden 84. Jens Thomsen og familien. Fra venstre: Ane Thandrup(Ågaard), Gerda Thomsen, Else Thomsen, Anna Thomsen, Svend Thomsen, Jens Thomsen.

Billede modtaget af Gerda Poulsen, Kolonihavevej 40, Snedsted 1981. reg. 25.2.2005 på Thisted Arkiv. Scannet 11.6.2009 på Vangsaa Arkiv.

 

Fra venstre:

Ane Kathrine Christensen ”Tandrup”, gift Aagaard (1866-1954) - Gerda Thomsen (1920-) - Else Aagaard, gift Thomsen (1896-1969) - Anna Thomsen (1924-) - Svend Aage Thomsen (1919-) - Jens Christian Thomsen (1889-1955)

Ane Kathrine Christensen ”Tandrup” (1866-1954) er født i Villerslev og er datter af gårdmand, Christian Christensen Tandrup og Ane Johanne Pedersen. Hun blev gift med arbejdsmand, Svend Aagaard (1867-1897) der er født i Gjersbøl, Snedsted og er søn af husmand, Jens Kristian Aagaard og Else Pedersen.

Murermester, Jens Christian Thomsen (1889-1955) er født i Hillerslev og er søn af gårdejer, Christian Thomsen og Elsine Jensen. Han blev gift i 1918 i Snedsted med Else Aagaard (1896-1969) der er født i Aarup, Snedsted og er datter af indsidder, Svend Aagaard og Ane Cathrine Christensen. De er begravet på Snedsted kirkegård.

Svend Aage Thomsen (1919-) er født i Snedsted og er søn af murer, Jens Christian Thomsen og Else Aagaard. Han blev gift i Vestervig i 1942 med Anna Nielsen (1913-) der er født i Vestervig og er datter af boelsmand, Jens Christian Nielsen og Johanne Marie Larsen.

Gerda Thomsen (1920-) er født i Snedsted og er datter af murer, Jens Christian Thomsen og Else Aagaard. Hun blev gift i 1941 i Snedsted med tømrersvend, Ole Bang Poulsen (1908-) der er født i Sønderhå og er søn af tømrer, Christian Thomsen Poulsen og Kirsten Marie Olesen.

Anna Thomsen (1924-) er født i Snedsted og er datter af murer, Jens Christian Thomsen og Else Aagaard. Hun blev gift i Snedsted i 1947 med vognmand, Hans Larsen (1922-) der er født i Thisted og er søn af gårdejer, Laurits Svenning Larsen og Marie Jensen.

 

Billednr: 24547