Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Skjoldborg personer

87/95

Dahlgaard

Datering: 1940-41

Skjoldborg 1940-41.

Bageste række fra venstre: Aksel Frøkjær, Stinne Dahlgaard, Laurits Dahlgaard, Peter Dahlgaard, Johanne Dahlgaard, Charles Madsen.

Foran fra venstre: Magda Frøkjær, Kirstine & Martin Dahlgaard, Kathrine Madsen.

Billede fra Mary & Kristian Madsen, Thisted, reg. 1.10.2009 på Vangsaa Arkiv

 

Bageste række fra venstre:

Aksel Magnus Frøkjær (1903-) - Maren Kirstine Christensen (1899-1979) - Laurids Christian Dalgaard (1906-1978) - Peter Nielsen Dahlgaard (1900-1978) - Johanne Andersen (1899-1986) - Charles Kristian Madsen (1903-)

Foran fra venstre:

Magda Kirstine Dalgaard (1905-) - Johanne Kathrine Pedersen (1875-1945) - Jens Martin Nielsen Dalgaard (1877-1950) - Mette Kathrine Dalgaard (1902-)

Gårdmand, Jens Martin Nielsen Dalgaard (1877-1950) er født i Harring og er søn af husmand, Niels Christian Mikkelsen Dalgaard. Han blev gift med Johanne Kathrine Pedersen (1875-1945) der er født i Hørdum og er datter af tømrer, Peder Nielsen og Mette Katrine Larsen. De er begravet på Skjoldborg kirkegård.

Peter Nielsen Dahlgaard (1900-1978) er født i Harring og er søn af gårdejer, Jens Martin Nielsen Dahlgaard og Johanne Katrine Pedersen. Han blev gift med Johanne Andersen (1899-1986) der er født i Skjoldborg og er datter af gårdejer, Jens Nielsen Andersen og Sidsel Poulsen. De er begravet på Skjoldborg kirkegård.

Mette Kathrine Dalgaard (1902-) er født i Harring og er datter af husejer, Jens Martin Nielsen Dalgaard og Johanne Kathrine Pedersen. Hun blev gift i 1938 i Skjoldborg med gårdejer, Charles Kristian Madsen (1903-) der er født i Lild og er søn af farver, Mads Peter Madsen og Andrea Margrethe Jensen.

Magda Kirstine Dalgaard (1905-) er født i Harring og er datter af gårdejer, Jens Martin Nielsen Dalgaard og Johanne Katrine Pedersen. Hun blev gift i 1933 i Skjoldborg med enkemand og boelsmand, Aksel Magnus Frøkjær (1903-) der er født i Hansted og er søn af gårdejer, Jens Frøkjær og Ane Christensen, han var enkemand efter Astrid Kristine Andersen (-1931)

Husmand, Laurids Christian Dalgaard (1906-1978) er født i Harring og er søn af gårdejer, Jens Martin Nielsen Dalgaard og Johanne Katrine Pedersen. Han blev gift i Skjoldborg i 1934 med Maren Kirstine Christensen (1899-1979) der er født i Sjørring og er datter af handelsmand, Ole Christensen og Inger Christensen.

 

Billednr: 27313