Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Thisted havnen

751/847

Det første værft

Datering: 1855

Havnen fra øst 1855. Et lille udsnit af et litografi, der må forestille Thisted 1854-55. I forgrunden et stort tag, der dækker husene på Strandvejen 11-15-17. Lige bag det ses det store pakhus og foran det står et skib på bedding, parat til søsætning. Bag skibet ses nogle træer, de markerer de 8 popler foran det senere Hotel Aalborg.
Litografiet er fremstillet af C.M. Tegner, hvis søn Anton selv var litograf og som fotograf havde besøgt Thisted flere gange i 1854 og har kunnet levere en optagelse af prospektet til faderen. Resultatet tilbydes i handelen 1856. Hvis denne datering holder stik, kan skibet være ”Amalie og Emma”, en skonnert, der var under bygning fra efteråret 1854 og løb af stablen den 7. juni 1855. Netop på skibets plads blev de to næste måneder opført en grundmuret bygning til havnekontor.

Billednr: 612