Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Thisted havnen

741/847

Syd for havnen

Datering: 1880erne

Syd for havnen i 1880’erne. 1882 blev havnesporet sydfra ført ind i havnen og dette billede, der er et udsnit af et større, er fra 1887. Ligefor ligger en 3-mastet bark ”Elida”, der tørrer sine sejl. Henover skibets dæk ses hjørnet af Korsgade og Storegade. Havnesporet voksede med tiden. Ved et par drejeskiver kunne man sende vogne op til toldboden eller ud på søndre mole. I sin bedste tid gik det ud til andelssvineslagteriet, hvor­fra der endnu efter besættelsen gik store mængder varer bort med banen. Personen til højre er den unge Anton Ottesen.

Billednr: 623