Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Tage Jensen om besættelsen af Hjardemaal Kirke

67/70

Hjardemål 5

31. august 1970. Hjardemål Kirke besat af aktivister fra Thy-lejren (Frøstrup-lejren). En resolution fra besætterne studeres af nogle af de mange tililende fra hele Thy. Blandt dem Hanstholm-fiskernes formand, Svend Heiselberg (t.h.), senere kendt kommunal- og folketingspolitiker. Hjardemål-aktionen, der bl. a. vendte sig mod politiet som "det reaktionære samfunds villige repræsentant", var nøje planlagt. Allerede mandag morgen 31. august lå på en række bladredaktioner breve med en erklæring om "besættelsen". Politiet havde få dage forinden gennemført en razzia i Thy-lejren - dog uden noget udbytte i form af "narkotiske stoffer".   Af proklamationen på kirkedøren hed det bl. a.: "Vi kræver Kirkeministeriet nedlagt og den økonomiske og politiske forbindelse mellem  det evangelisk-lutherske trossamfund og statsmagten ophævet".     

Foto: Tage Jensen

Billednr: 29597