Af Anna-Marie Lauenborg, Struer, datter af Karen Søndergaard, Bedsted.

Jeg er født i Aarhus i 1942. I 1944 kom jeg til Bedsted for at bo hos min mors forældre Anna og Kristian Søndergaard på Hedelund, der lå på Vestervigvej. Morfar, som var landmand og murermester, byggede Hedelund i 1905. Det var hedejord, han opdyrkede, og derfor navnet på huset. Dengang kunne man ikke bygge om vinteren, så derfor var det godt for økonomien at have landbruget ved siden af.

I 1912 var han blevet gift med Anna Søndergaard, der kom fra Mors. Sammen fik de 2 børn, Jens Søndergaard, som blev uddeler i Frøstrup, og min mor, Karen Søndergaard, der sidenhen havde Gaveboden i Bedsted.

Min barndomshjem på Hedelund havde almindelige husdyr. Stuehuset var indrettet med bryggers, køkken, stue , entre og så den "pæne" stue, hvor vi kom et par gange året, når vi havde gæster. På loftet var der et par værelser samt et stort rum, hvor der stod en gammeldags rulle med sten. Her blev alt tøj rullet. Sommetider, når gæssene blev slagtet, og fjerene skulle sorteres, blev de sorteret deroppe. Derefter syede mormor puder og dyner af de bedste gåsefjer.

Da jeg var 11 år, flyttede mor til Bedsted. Hun havde arbejde som køkkenchef i Vejle, men kunne på grund af en dårlig ryg ikke klare arbejdet mere.

Vi flyttede til huset i Bredgade 12, nu Thylandsgade, og mor startede en forretning, der hed Gaveboden med mange forskellige ting.

Hele min skoletid og ungdom havde jeg meget glæde af Rønhede Skov. Om sommeren gik jeg sammen med venner mange ture i skoven. Inde midt i  skoven er der en høj, som vi kaldte Landhøj, iflg. sagnet skulle der ligge en høvding fra vikingetiden begravet sammen med et skib, heste, slaver og mad til den sidste rejse.

Om vinteren løb vi på skøjter på skovsøen, som lå for enden af marken. Dengang havde vi løse skøjter, som var spændt fast på et par fedtlæderstøvler. Skøjterne faldt altid af. Engang var jeg så uheldig at få våde fødder. Isen var for tynd i kanten, og jeg fik frost i tæerne. Mormor havde et gammeldag råd, og det var at tisse i en potte og derefter duppe det på fødderne. Det hjalp.

Morfar ville gerne, jeg skulle giftes med en landmand, så jeg kunne overtage Hedelund. Derfor skulle jeg lære landbruget at kende og hjælpe med forskellige ting, men det blev der ikke noget ud af, for mor og grovvarehandler Erik Linnet bestemte, at jeg skulle i kontorlære i Linnets Grovvarefirma. Efter 4 års læretid kom jeg til Struer på Gødningskompagniet, mødte min mand, Tage Lauenborg, blev gift i 1965 og fik 2 børn.

Min mors forældre boede på Hedelund frem til morfars død i 1965. Derefter flyttede mormor hen til mor og blev der til sin død i 1969. Hedelund blev solgt til Bedsted-Grurup Kommune. Huset blev revet ned, og der blev bygget eb EL- forretning , hvor ejendommen lå og, jorden udstykket til parcelhuse. Min mor døde i 1995. Det sidste år var hun på plejehjemmet i Bedsted.