Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Bedsted, ejendomme og beboere.

101/129

DALGÅRDSVEJ, BRYDBJERGVEJ OG MORUP MØLLEVEJ

Igennem mine første år i Bedsted, lå der ved vestfoden af Brydbjerg bakke en lille hyggelig ejendom, som ikke for længst er nedrevet. Jeg kontaktede en datter fra ejendommen, som velvilligt overlod mig fotos af ejendommen og en lille del af dens og familiens historie.Den lå ved korsvejen som dannes af Dalgårdsvej, Brydbjergvej, og Morup Møllevej i Bedsted. (Se billede 2).På opfordring har en datter fra ejendommen nedskrevet følgende:Ejendommen var ejet af Karl Poulsen.Billede nr. 1Sådan så huset ud inden far og mor restaurerede det omkring 1940. Far købte ejendommen af sine forældre i 1926.På billede ses fars far Niels Mathinus Poulsen og fars bror Martins kone, Kis. Bilen til venstre er Martins og den til højre tilhører fars søster Anna. Anna og Martin boede i København.Billede 2.Efter at ejendommen i 1940 var blevet restaureret kom den til at se sådan ud med nyt tag, nye mure og vinduer.På den anden side af Brydbjergvej var der blevet bygget et nyt hønsehus.I 1956 skulle der foretages vejregulering, med det til følge at far blev pålagt at sælge ejendommen. Salgsprisen var 26.000 kr.Billede nr. 3I sommeren 1956 genopførtes ejendommen (nu som Morup Møllevej nr. 40) for 46.000 kr. plus en masse arbejde udført af far og mor. Far gravede selv ud til fundamenter, hvilket skete tidligt om morgenen, inden han skulle på arbejde. Jorden til haven forarbejdede mor med spade.
Af Poul Martin Kjær, Bedsted

Billednr: 46643