Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hurup, Personer

1097/1843

Familien Christensen.

Børn af Christen Andersen Christensen og Marie Laurine Christensen. På billedet ses øverst fra venstre: Søren ( blev gift med Dagny Bangsgaard, de flyttede til en ejendom ved Hersted Øster, i nærheden af Glostrup, hvor de levede af gartneri med salg af grøntsager og frugt), Christian ( flyttede til København og startede der et tømrerfirma, gift med Ane Marie fra Kbh., Christian var gennem mange år oldermand i tømrerlaget) og Jens ( blev gift med Ingrid Sørensen, som var datter af Salmon Sørensen i Hurup, Jens blev bankdirektør i Store Hedinge) - nederst fra venstre: William (blev gift med Ketty, som var fra Esbjerg, William blev uddannet kriminalbetjent i Ålborg og parret bosatte sig efter krigen i Herlev, hvor han blev ansat ved rejseholdet, har kælenavnet "Onkel"),  Gertrud (rejser til Sjælland og bliver gift med Ejler Larsen,som er arbejdsmand, parret bosætter sig i Hørsholm) og Henry (Henry boede på "Vester Ulsted", Vestervig). Motivet er fotograferet af Thelander Foto, Korfuvej 18, Telf. Su. 4163. Billedet er indleveret af Britta Nielsen.
12-01-2013 Boye Christensen:

Meget hyggeligt at se et billed af min farfar, William Christensen. Jeg er Williams barnebarn og altså søn, af Williams søn, Erik Christensen. Min farfar og sin kone Ketty (min farmor) fik yderligere to børn. En datter, Jytte Christensen og en søn, Preben Christensen.

 

Foto: Thelander Foto, Korfuvej 18, Telf. Su. 4163.

Billednr: 37350