Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Bedsted, Kirke og præster.

18/27

Bedsted Kirke før 1924

Bedsted kirke før 1924, da apsis blev genopført.
t.v. i billedet: "Vester kirke-Hannes" og "Øster kirke-Hannes" hus. Det hus blev senest beboet af Anton Krabbe, der havde cykelværksted i østenden (nærmest på billedet). Da Anton Krabbe døde ca. 1933/34, blev huset overhældt med petrolium og afbrændt. Huset til højre beboedes af Peter "gørtler". Efterfølgende blev det beboet af Maler Marinus Christensen. Bag huset et hønsehus, som nu er fjernet. På vejen foran huset går præstegårdsforpagter Anders Andersen.
På trekanten syd for kirken, lå Chr. Pedersen´s tidligere ejendom, som blev nedrevet, da jorden købes til kirkegård og parkeringsplads. Kirkebakken kaldtes tidligere KAMEL BAKKE, oplyst af Søren Søndergård. Billedet er taget i perioden 1920 til 1924, af cykelhandler Christoffer Lykke.

Billednr: 6546