Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Bedsted, personer fra sognet

738/901

Eigil Bjørn, Gudrun, Mejner

Datering: ca. 1950

Bedsted ca. 1950. Fra højre: Eigil Bjørn, Gudrun, Mejner(som omkom i grusgrav?). Børn af Rasmus Bjørn.
Billede modtaget af Jytte Andersen, Tilsted, reg. 17.6.2010 på Vangsaa Arkiv
 
30-06-2013 P. M. Kjær, Bedsted:
I Thisted Dagblad, den 29-5-1936 kunne man læse nedenstående vedrørende Regner Bjørn:

Ung karl forulykket i en sandgrav i Grurup, hans husbond Frederik Olsen, blev begravet, men slap uskadt.

Ved 8-tiden i morges er der sket en sørgelig ulykke ved Abildgaards Mølle, nord for Hurup, idet en 17-18 årig ung mand, Regner Bjørn, Villerup, er dræbt ved et sandskred i gårdens sandgrav.
Ejeren, Frederik Olsen, og den unge karl var gået ned i sandgraven og arbejdede der med at harpe grus. Karlen stod nedenunder skrænten og smed op til Frederik Olsen. Skrænten er ca. 20 alen høj og meget stejl. Den regn der er kommet i nat, var sivet ned i en revne i overlaget, der består af ler, og havde derved løsnet mange læs.
Karlen stod netop og stoppede sin shagpibe, da Frederik Olsen, blev opmærksom på, at jorden gav sig til at skride. Han råbte til karlen, der straks sprang til for at redde sig op af hullet han stod i, og Olsen løb hen for at gribe ham. Men i det samme kom jordskreddet der fuldstændig dækkede karlen, medens Olsen blev begravet til midt på livet.
Han fik dog arbejdet sig løs og styrtede de 300 meter hjem til gården. Hans hustru løb over til naboen, Frode Eriksen, der løb til den nærmeste telefon hos Jens Peter Jensen, der bor ca. 1/2 km. borte.
Ejeren og Frode Eriksen, gav sig samme med flere naboer straks til at arbejde, for om det skulle være muligt, at redde den unge mand. Kort tid efter ankom Falck, fra Hurup, med ambulancen, og deltog i redningsarbejdet, ligesom læge Ellern fra Hurup var kommet tilstede.
Det tog nogen tid at få fjernet de 30-40 læs sand og jord, der i et lag på 4 alen dækkede Regner Bjørn. Da man fik ham draget frem, var han død. Lægen kunne kun konstatere, at han var kvalt af de nedstyrtede sandmasser.
Fra sandet skred til han blev draget frem, var der gået ca. 3/4 time.
Hans lig blev i ambulancen ført til Koldby Sygehus. Falcks Redningskorps i Thisted, var også blevet alameret, men man nåede ikke til ulykkestedet, før efter at arbejdet med at drage den forulykkede frem, var ovre.
Regner Bjørn, var en flink og dygtig ung mand, der først til maj var kommet ud at tjene ved Frederik Olsen. For hans forældre er det et tungt slag, idet det er den anden søn, der har mistet livet ved et ulykkestilfælde.
Ulykken er desværre kun en af mange, der sker på samme måde, landet over. Man regner ikke med, at der kan ske noget, og graver sig yderligere ned foran skrænten. Når så skredet kommer, kan man - da det kun er sekunder om at gøre - ikke slippe derfra uden at blive klemt ned.

Regner blev født d. 14. august 1919, han blev begravet på Sct. Thøgers Kirkegård i Vestervig d. 4. juni 1936

11-07-2013 P. M. Kjær:

I billedteksten nævnes omtalte, forulykkede, ved formavnet Mejner.
Jævnfør kirkebogen var hans fulde navn:
Regner Gerhard Pedersen Bjørn.

 

Billednr: 34777