Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vestervig, Erhvervsliv / institutioner og personer herfra.

198/268

Postassistent Skårup, Vestervig.

22-03-2013 Gert Constantin Skaarup:
Kaj Helge Skaarup er født 5. oktober 1892 i Sennels og søn af Kirstine Simonsen Fruergaard og Peder Skaarup (førstelærer i Sennels). Kajs farmor Hansine Margrethe Fogh er fra Vejlegård ved Vestervig.

Kaj tager i 1908 realeksamen fra Thisted Realskole. 15. sept. 1908 bliver han antaget på prøve af generaldirektoratet som postelev på Åbybro Postkontor. 1. april 1909 bliver han fastansat her. 1. juli 1909 bliver han udnævnt til postassistent. Han bor en tid i Hurup. Han bliver overassistent på postkontoret i Thisted. Han tilbydes en videre karriere inden for postetaten i København, men Kaj ønsker ikke at forlade sin hjemegn.
 
Og for 23. november 1917 gifter Kaj sig i Sennels Kirke med den 11½ år ældre Kathrine Jørgensen Overgaard (f. 10. 1. 1881). Kajs storebror Tyge er i forvejen gift med Kathrines lillesøster Agnes. 
Kaj og Kathrine bosætter sig på Store Torv i Thisted. Kaj bliver enkemand 14. februar 1962. Han bor senest i en lejlighed på Lille Torv i Thisted.

Kaj dør 71 år gammel 8. juni 1964 på Thisted Sygehus af lungekræft. Kaj bliver begravet på Vestre Kirkegård i Thisted ved siden af sin hustru, storebror og svigerinde.

Foto: A.B. Hansen

Billednr: 56739