Jette Voelsberg, datter af Sigurd Vulfsberg Andersen, som var lærer på flygtningecenteret og gymnasiet
Thisted, 1946, XII.25. Lithauiske Folkeskole i Danmark
Thisted, 1946, XII.25. Lithauiske Folkeskole i Danmark
Afleveret af: Jette Voelsberg, datter af Sigurd Vulfsberg Andersen, som var lærer på flygtningecenteret og gymnasiet. Daværende adresse: Skråningen 4
Familien Klans - Kovalevskis første venner i Thisted, farvehandler Viggo Bang og familie
Søndagsskolebørn i Dragsbæk ved korset.
Søndagsskolebørn i Dragsbæklejren
Fra venstre pastor Juul Sørensen,, pastor K. Koch lejrpræst, og pastor Treumann, estisk præst i have på Margrethevej
Livijas bror Ringoldas Kaufmanas læser eller synger.
Livijas konfirmationsdag, med mor, far og broder.
Livijas konfirmation 14.04.1949 i Dragsbæk, Far, mor og bror, samt danske venner.
Det litauske kors ved Dragsbæklejren.
Livijas far fremstiller musikinstrumenter.
Instrumenter udført af Livijas far.
Livijas bror. Ringoldas Kaufmanas, spiller på harmonika
Orkestret - Livija i midten til venstre for hendes bror.
Livija, mor og far, Thisted i baggrunden, journalist Edith Ryssel har fotograferet til artikel i Berllignske tidende
Livija, i midten, med veninder, Thisted ses i baggrunden
Livija ved krusifix , Dragsbæk
Livija ved forældrenes guldbryllup, 26.12.1976
Livija og veninden lærer Anne Marie Ranneries, i Jespershus Blomsterpark, aug. 2002
Livija og veninden Grete Nielsen
Livija og manden Pavils, ved forældrenes guldbryllup, 26.12.1976
Livija og maler Petersen i haven , Margrethevej
Livija og hendes bror,
Livija og familie i maler Petersens have, Margrethevej.Fru Petersen foran
Livija i litauisk folkedragt i maler Petersens have , Margrethevej
Livija med forældrene i Nymindegab.
Livija i haven i Litauen med sin mor
Livija i haven med familie hos Petersens ca. 1950
Livija i 3. mellem på Thisted Gymnasium 1951
Husflidsarbejde udført af litauere.
Litauiske musikere, herren med harmonika er Livija´s bror Ringoldas Kaufmanns
Litauiske børn på udflugt
Dragsbæklejren set fra fjorden, nederst barakkerne, hvor flygtningene boede..
Kaffebord i fællessalen
Sidste samlede foto af familien, Bagsværd
Dragsbæklejren set fra luften, man ser Simons gård. Der er ikke megen bebyggelse ved vejen. ca 1945 - 1946
Mindesmærket i Dragsbæk.
Ved mindesmærket i Dragsbæk
Foto af kvinderne i lejren.
Begravelsesprocession i Nymindegab
Begravelse fra lejrsalen, Dragsbæk. Kaptajn Jakobs Kirsteins. Den lettiske provst A. Grosbachs
Livjia med venner ved Thisted bredning.
Kopier af lister med navne på beboere i lejren.
Beboere i Dragsbæklejren
Litauisk mindesmærke.
Litauisk nationalflag, og dannebrog.
Baltisk sørgedag d. 14.06.1952
Flygtningeværelse.
Sygestue.
Flygtningeværelse
Flygtningenes tobaksplantage.
Havearbejde
Der laves hobbyarbejde.
En datter besøger sin mor.
Flygtningeværelser
Børn i sneen.
Køkken
Vaskerum, bad, toilet
Flygtningeværelse
Flygtningeværelse.
Der hygges med kortspil på et værelse
Køkken
Køkken
Køkken
Kirkesal
Spisestue /opholdsstue
Korridor / gang
Spisestue /opholdsstue
Lejren udefra
Bolig ved lejren.
Byggearbejde
Lejren udefra.
Lejrens indkørsel fra Simons Bakke /Oddesundvej.
Lejren udefra.
Lejren udefra
Litauisk kors
Udflugt, sommeren 1952
Fra flygtningelejr til
alderdomshjem
Af Flemming Skipper
Lokalhistorisk Arkiv
I 1920´erne og 1930´erne var området neden for skrænterne i Dragsbæk et yndet udflugts- og badested for alle thistedboer. Så kom krigen og den tyske besættelse. Tyskerne beslaglagde stedet til vandflyvebase. Af de mange bygninger, der skød op, er der kun en tidligere officiersbygning tilbage. Den indgår i dag i Hotel Limfjorden.
’Seefliegerhorst Thisted’ skrev sig ind i den lokale besættelsestidshistorie. Mange thistedboer blev i de fem krigsår ført til Dragsbæk for at blive afhørt og siden sat i arrest, før turen gik videre. Enkelte havnede i kz-lejr i Tyskland.
Skæbne ved skæbne har også efter krigen boet i stuerne på først Socialministeriets Alderdomshjem og siden Dragsbækhjemmet, i dag Dragsbækcentret.
Stedet – hele Dragsbæk-lejren – er et symbol på livets omskiftelighed.
Barakbygninger blev opført i 1941 af tyskerne som lazaret for tyske krigsflyvere, der her fik behandling og rekreation og oven i købet kunne have deres pårørende boende på ferie. Efter krigen var lejren hospital for tyske flygtninge. 600 baltiske flygtninge flyttede ind i Dragsbæklejren i september 1945. Nogle måneder senere blev en del af lejren udskilt som tuberkulose-sanatorium og administreret af Røde Kors. I 1951 blev det alderdomshjem for en gruppe statsløse russere, der var strandet i Hong Kong.
Fra 1946 til 1949 reduceredes antallet af ’ikke-tyske flygtninge’, og de fleste emigrerede til Australien, USA og Canada. En del blev boende i Thy, etablerede sig med familie og arbejde, blev ’thyboer’. De ældste flygtninge flyttede over på alderdomshjemmet.
Da de sidste litauere i 1949 sagde farvel til Dragsbæk, efterlod de et stort mindesmærke, bekostet og fremstillet af flygtningene i 1947, som tak for den gæstfrihed, de mange flygtninge havde mødt under deres ophold i Thisted.
I 1950 overtog Civilforsvaret lejren. Det blev begyndelsen til, hvad den er i dag: Beredskabscenter Thisted.
Alderdomshjemmets leder indtil 1977 var den tidligere modstandsmand Alfred Jørgensen, der sammen med sin kone, Grethe, forstod at skabe trygge rammer for beboerne. Da flygtningestrømmen begyndte at tage af, lykkedes det at forbedre forholdene, så hver beboer fik eget værelse.
Sådan var situationen ved Socialministeriets Alderdomshjem 25 års jubilæum i 1972, hvor der efter en aftale mellem socialministeriet og Thisted Kommune også var åbnet for danske beboere. 1977 blev Socialministeriets Alderdomshjem til Dragsbækhjemmet. Thisted Kommune overtog hjemmet, der blev et plejehjem som de øvrige i kommunen. I 1983 begyndte opførelsen af det nye Dragsbækhjem, vi kender i dag som Dragsbækcentret.
Dragsbæklejren er en åben historiebog om det 20. århundrede. Og den begynder med den russiske revolution. Man vil også kunne følge den danske socialhistorie et godt stykke ad vejen ved at studere udviklingen frem til Dragsbækcentret. Og så er det - set fra nutiden - en usædvanlig historie om en lille købstad, der midt i århundredet invaderes af tyske tropper sydfra, hvad deraf følger, siden fulgte tyske flygtninge, og efterfølgende de mange hundrede ’ikke-tyske flygtninge’, som befolkning og myndigheder tog imod med åbne arme. Mange udsagn dokumenterer, at denne del af Thisted Købstads historie fører sandfærdig tale.
Billederne er bl.a.fra begyndelsen af 1950´erne og fra et album, som Dragsbæk-beboerne forærede til daværende amtmand i Thisted, Hans Egedorf, som tak for hans mangeårige indsats og interesse for Dragsbæk som både lejr og hjem for mennesker på flugt fra krig og de store omvæltninger i det 20. århundrede.
