Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Thisted Fårtoftvej

33/37

Fårtoftvej nr. 10 m. fl.

Datering: ca. 1960

Den tyske værnemagt opførte her i krigsårene en del barakker, som Thisted Kommune senere lod indrette til beboelse. De blev nedrevet 1971.
15-01-2009 Pia årgang 1964:
Jeg født i 1964 i et dengang nybygget parcelhus på Fårtoftvej. jeg husker disse barakker fra min tidlige barndom, og jeg husker da de blev revet ned, haverne blev ved med at stå der mange år efter, her løb vi børn på rulleskøjter ved cimbria, og kunne plukke masser af solbær i haverne til de nedrevne huse.
17-09-2010 Ulla Nyby, Holstebro.:
Det var almindelige mennesker der lejede husene, min farbror Peder Pedersen og hans kone Betty, boede der for mange år siden, og jeg boede i nr. 48 sammen med mine forældre og 7 søskende, det var ofte familier med mange børn der boede på højre side af Fårtoftvej, på venstre side var det enfamilie huse de fleste af dem. Fiskehandler Iversen boede i eget hus der, de havde en datter der hed Elise.
 
Fra Hanne Andersen, årgang 1953, har arkivet modtaget følgende beskrivelse:
 
Jeg boede i én af disse barakker. Den jeg boede i lå vinkelret på Fårtoftvej for enden af den viste barak. Jeg boede i enden ud mod vejen.
Der var græs på begge sider af barakken. Der var en grusvej, som førte ned til Vandrehjemmet.
Jeg tror, at der bag den viste barak, lå en masse små haver. Jeg husker, vi gik og passede haverne, og fik lov til at plukke ærter.
 
I starten var de kun lavet af træ, med træet begyndte at rådne, så de blev beklædt med eternitplader på et tidspunkt.
Vi havde 2 stuer forbundet med hinanden med et firkantet hul i væggen. 1 stort soveværelse, hvor mine forældre sov i en dobbeltseng, og tre børn i en køjeseng (jeg tror den var en af de oprindelige – 3 senge ovenpå hinanden). En lang gang og et stort køkken, hvor der var spiseplads. Og endelig et toilet. Der var kun kold vand i hanen i køkkenet.
 
Jeg gik på Thisted Borgerskole, så jeg har måske været 9-11 år gammel, da vi flyttede derfra.
 
I starten jeg boede der, kan jeg huske at min far kom hjem fra arbejde i Dragsbæk Lejren, han var vistnok korporal i Civilforsvaret. Siden var det Slagteriet.
 
I enden af den af viste barak boede der, en for børn, meget skræmmende dame. Hun fik meget tidligt fjernsyn. Vi kunne få lov til at se børnetime, mod en betaling af 10 øre pr. barn
Vi fik leveret et Major fjernsyn på den dag jeg holdt min 8 års fødselsdag (1961).
 
På/i området til vestre for viste barak, var der en underjordisk bunker. Her var gravet en smald passage foran bunkeren, ned til en dør. Forestil dig facaden af bunkeren, ud fra denne var der gravet ligesom en skål (U formet) et par meter fra forsiden. Her kunne vi børn finde på at køte på cykel, ned (ret dybt) og så så langt op på den anden side som muligt. Den der kom længst havde selvfølgelig vundet.
 
Vi havde jo ikke køleskab, så vores eneste måde at få iskold mælk på, var at hjælpe mælkemanden, som kom med mælk på hestevogn. Når vi havde hjulpet ham færdig med ruten, fik vi en flaske (jeg tror det var 2½ dl) sødmælk. Jeg kan stadig fornemme følelsen af det kolde mælk ned gennem halsen og især den frygtelige ”ice-creme-head-ake” det gav. Mælkemanden havde vognen fyldt med store isblokke.
Senere fik mine forældre et køleskab, som blev kølet med en isblok.
 
Jeg har haft den dejligste barndom på Fårtoftvej. Der var masser af børn i alle aldre og det var et særsyn at mødrene gik på arbejde.
Hele sommeren var vi udenfor – der var ikke langt til ishuset, Falck, JAF (DLG) og Æggepakkeriet.
 
Æggepakkeriet, hvor vi sneg os ind for at lege krig med de rådne æg, som var stillet udenfor. Det varede kun kort tid, så blev de låst inde, da de ikke gad at komme til denne svineri af æg, når de mødte på arbejde.
 16-05-2012 Else Agdrup Thiessen Sønderborg:

Jeg husker også disse barakker, vi boede i nr. 6 i den ene ende, og i den anden ende boede fru Brun med sine 2 piger. Jeg husker også at i nr 8 boede familien Filtenborg, i den anden ende familien Nielsen med 3 sønner og 1 datter.Jeg mener deres navne var Karen Marie, Bjarne, Svend Erik den sidste kan jeg ikke huske. I den anden ende boede familien Fisker Andersen, de havde en søn son hed Erik han var i slagter lære hos Slagter Hyldig i Nørregade.  De havde også en datter måske flere børn, men jeg husker ikke deres navne. I barakken ned mod Vandrerhjemmet boede familien Christensen med 4 sønner Kaj, Erik, Knud og Niels Kristian. Moderen hed Kirsten og faderen hed Herluf han var slagetr på slagteriet i Struer.

 23-04-2014 Hanne Andersen:

Vi boede i den anden ende, hvor Herluf og Kirsten boede. Christensen i begge ender, og mændene havde noget med slagteri at gøre.
Niels Christian døde desværre alt for tidligt. Han blev påkørt på knallert på vej for at hente sin nye styrthjelm. Han var ven med min bror, og få dage før sin død overraskede han mig med at stjæle et kys, jeg blev alvorligt sur, han var to år yngre end mig. Det synes jeg var utroligt pinligt.
Jeg husker også maraton Matador. Jeg/vi spillede med xxxxx Fallesen. Når vi skulle hjem, blev alt gjort op, stillet væk for så at starte næste dag, hvor vi fortsatte.

 

Billednr: 9604