Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Bedsted, Thy Højspændingsværk.

43/69

Tagkonstruktion i lager

Tagkonstruktion i lager.
27-01-2009 P. M. Kjær:
Maskinhallens tagkonstruktion var et sikkert utilsigtet kunstværk, med et dejligt spil af lys sammen med de varierende farver i trækonstruktionen. Der var ingen behov for indvendig vedligeholdelse med træbeskyttelse, idet træværket var belagt med en endnu fedtet oliehinde, stammende fra mange års dunst fra maskinerne. Hallens paptag blev hvert år tjæret af en tilkaldt hestetrukket lokal tjæremand, Bjørn, med bopæl i Villerup.
Midt i mellem ovenlys vinduerne ses en viser, visende vindretningen, hvilket var en faktor man dagligt overvågede. Ligeså kunne vindstyrken aflæses andetsteds og begge observationer indgik i vagthavende maskinmesters døgnrapport.

Billednr: 18314